Viking Energi

Ombytning af beskadigede Ragasco-flasker

Der har de seneste år været flere episoder, hvor Ragasco-flasker er bristet uden at være i brug. Ingen af disse episoder har omhandlet flasker distribueret af Viking Energi.

Men da vi har samme type af flasker, har vi valgt at støtte op om brancheforeningens initiativ om at give slutkunder mulighed for at returnere Ragasco-flasker med tydelige skader.

Det er vigtigt at understrege, at de omtalte flasker ikke er tilbagekaldt af myndighederne. Men at branchen som en ekstra sikkerhedsforanstaltning opfordrer forbrugerne til at undersøge deres flaske og få den byttet til en ny, hvis den er skadet.

Producenten har forsikret branchen om, at flasken er sikker, og at de anser de omtalte episoder for isolerede tilfælde, der skyldes skader opstået på flaskerne under håndtering. Se mere på links nedenfor.

Hvis du har en Ragasco-flaske (se billede øverst på denne side), der kommer fra Viking Energi, og som er synligt beskadiget iht. dette dokument, vil du kunne bytte flasken på en af adresserne nederst på denne side. 

 

Sådan tjekker du Ragasco-flasken

  • Start fra flaskens top.
  • Er der tydelige mærker fra stød, slag eller revner i plastikken rundt om flasken?
  • Har skaderne resulteret i skarpe kanter eller revner i plastikken?
  • Mangler dele af plastikken, eller er dele af plastikken smeltet som følge af høj varmepåvirkning?
  • Har du selv eller andre tabt flasken fra mere end 1 meters højde? 

Ombytningssteder for skadede flasker fra Viking Energi: 

Kontakt os på tlf.: 86 96 72 99

Skriv til os

Close Menu