
Gas Serviceaftale
Viking Energi tilbyder flere ydelser, for at dit gasforbrug fungerer optimalt. Det kan være fra de indledende overvejelser omkring energivalg til levering og løbende overvågning og servicering af din F-gasløsning. Du kan enten vælge en fast gas serviceaftale eller blot ringe til os efter behov.
Vores Gas Serviceaftale hjælper dig bl.a. med:
- Varetagelse af alle myndighedskrav i forbindelse med ansøgning og opstilling af tank.
- Levering og installation af din F-gasløsning.
- Løbende servicering – inkl. lovpligtige eftersyn.
- Hurtig ad hoc service ved behov for reparationer.
Har du den rigtige energiløsning?
Med professionel rådgivning fra vores erfarne energikonsulenter kan du få svar på de fleste spørgsmål omkring optimering af din nuværende energiløsning. Kan det betale sig at udskifte olien med gas? Hvilke tilskudsmuligheder er der? Alt det og meget mere kan vi hjælpe dig med – som eksempelvis:
- Fordele og ulemper ved konvertering fra olie til gas.
- Placering af tank – hvad er mest optimalt, og hvad siger loven?
- Energirenovering – hvilke muligheder har din virksomhed?
- Ansøgning om energisparetilskud.
Skift leverandør, og spar penge på dit gas køb med vores gas serviceaftale
Ønsker du at skifte F-gasleverandør, hjælper vi gerne med det. Vi udfører det praktiske arbejde, så du ikke mærker noget til leverandørskiftet. Det er ganske let og forbundet med få omkostninger for dig. Vi har landsdækkende samarbejder med VVS-partnere, og vi sørger for at indhente de nødvendige tilladelser for dig, så du kan fokusere på din forretning.
Har du i dag en F-gastank og en godkendt installation, skal du blot have en tank magen til opstillet på samme plads og inden for samme godkendelse. Vi ordner det hele, og du sparer penge på dit F-gas køb.
Hvad med mit opsigelsesvarsel?
Forholdene omkring kontraktlængder og opsigelsesvarsler har ændret sig markant de sidste par år. De lange kontrakter med uopsigelighedsperioder på 5 år og opsigelsesvarsler på 12 måneder til udgangen af et kalenderår er ikke længere en anerkendt praksis.
Du må aldrig indgå lange kontrakter og dermed binde dig unødvendigt. I øvrigt har konkurrence lovgivningen fastsat klare regler for dette område. Er du i tvivl eller usikker på, hvad du skal, er du velkommen til at kontakte os.
Få et gratis pristjek
Betaler du mere end 8 kr./kg. for din tankgas, eller er din pris ikke blevet sat ned de sidste par år, betaler du sandsynligvis for meget for F-gassen!
Er du i tvivl? Så få et gratis pristjek af en af vores erfarne energikonsulenter. Vi kender markedet til bunds og kan rådgive dig om den mest fordelagtige løsning – på både pris og service!
Kontakt Viking Energi på tlf. 86 96 72 99, og hør om dine muligheder.
